Modica

Tirsdag, den 5. april 2016

Nu virkede morgenmaden igen. Vi satte os mætte i bilen og drog sydpå mod Marina di Ragusa på det allersydligste Sicilien. Vi plejer at tage den længste tur i starten og så køre hjem ad de små ruter. Således også denne gang. Det blev ad motorvejen E45 til den sluttede og derefter videre ad almindelige veje. Sicilien er altså stor, så det tog i hvert fald to timer og da vi så kom forbi Marina di Modica, smuttede vi derned.

Der var stadig en halv time til Marina di Ragusa og den ene Marina kan vel være lige så god som den anden. Ifølge Turen Går Til Sicilien er Marina di Ragusa sicilianernes fortrukne badested. Marina di Modica er ikke så stor og formentlig heller ikke så fin, men der var strand, sol og Middelhav. Det er nok til mig. Der var næsten ingen, men en strandbar var “open for business”, så der fik vi frokost. Salat med lidt tun. Det passer mig fint. Vejret var som en dejlig dag ved stranden i Danmark. Vi nød solen, vinden og den høje radio i baren. Løsslupne italienske pladevendere, der spillede “det de unge vil ha’”.

Vi vente nu bilen norpå. Vi ville til byen Modica, som sammen med næsten alle andre byer i det sydøstlige Sicilien, i slutningen af 1600-tallet blev jævnet med jorden af et kraftigt jordskælv. De blev alle genopbygget i tidens stil, nemlig Barok. De er vist alle kommet på UNESCO’s verdensarvsliste og altså også Modica. Modica er specielt ved, at den er bygget på skrænter. Vi fandt centrum og parkerede bilen. Som næsten enhver anden by i Italien har også Modica en vej opkaldt efter Umberto I. Den gik vi op ad. I centrum stod en af disse turisttog trukket af en traktor forklædt som futtog. Sonjas knæ og min dovenskab forhindrede os i af bestige de stejle gader til fods, så vi lod os fragte rundt i byen af futtoget. En højtaler fortalte os på italiensk og italiengelsk, hvad vi så.
Vel nede igen gik vi nu på jagt efter byens berømte chokolade. Jeg fandt en butik med gratis smagsprøver på chokoladen. Butikken solgte også siciliansk vin, så vi slæbte både vin og chokolade hen til bilen.

Sonja havde kørt bilen op til Modica, så jeg overtog rattet hjemover. Vi kørte ikke ad motorvejen, men ad almindelige vej. De har åbenbart en bedre beskaffenhed end motorvejen, som var meget ujævn. Til gengæld bliver der kørt friskt til. En almindelig afstand til den forankørende er en invitation til en hasarderet overhaling. Man skal være forberedt på at holde ind til højre, når den overhalende møder en modkørende.

Vi standsede et sted for at fotografere sceneriet. Især stendigerne mellem markerne og de små bjerge, som måske var gamle vulkaner. Der er helt gult af blomster, - guldregn, en slags kamille eller margueritter og andre som vi heller ikke kender navnet på. Der var dale hvor hele marker var dækket med et fiberdug. Nedenunder var der vinplanter. Senere var der store marker med appelsintræer. Der var en fin og parfumeret duft fra appelsinblomsterne.

Alt er rodet. Især når man kommer tæt på en by. Ingen struktur, store reklameplakater, ruiner, hvor man er i tvivl om de halvfærdige med opbygningen eller nedrivningen. Vejene er hullede og ujævne. Hvis ikke der var mnnesker på øen, ville der helt sikkert være smukt.

Vi var sent hjemme, så vi fandt straks en lille sidegade nær hotellet med en restaurant, der kaldte sig “Vintage Bistrot”. Vi kunne sidde udenfor og betragte dette lille samlingssted for byens ungdom. Overfor var der en internetcafé, vist mere café end internet og unge mennesker sad ude på trappen og vejen og drak øl og røg hash. En mini Christiania. Maden var rigtig god. Så det var en fin slutning på en lidt travl dag.