Lørdag, 2. april 2016
“Es ist Früling”, jublede speakeren i radioen, mens vi kørte mod Hamburg Lufthavn. Temperaturen var steget gradvist fra omkring 10gr i Aarhus til 18gr ved Hamburg. Vi var på vej til Sicilien og skulle flyve med Easyjet til Catania på det østlige Sicilien. Det er ved at blive en dejlig vane at kappe det sidste af sidste af det kolde danske forår af med en rejse til sydeuropa. Jeg har altid gerne villet besøge Sicilien og især Etna. Jeg har set en udslugt vulkan på Island, men her kan man være heldig at se rødglødende lava.
Jeg havde ikke lige tænkt på, at man skal betale ekstra for bagage. Til gengæld for at betale for Sonjas kuffert, så kom min gratis med, da den var mindre og lettere, så den kunne have været håndbagage, men blev taget med i lastrummet.
Da vi var landet, gik vi en del rundt for at finde en shuttlebus til centrum. Det er ikke så nemt her i Italien+ (Sicilien). De har ikke lyst til at fortælle turister noget, man er åbenbart på skattejagt. Vi fandt en bus og sad sammen med et ungt par, som også var med flyet. De kunne hjælpe os med at komme af på stoppestedet “Sicilia” inde midt i byen.
Hotel Royal ligger ikke langt derfra, men kort er jo todimensionelle, så vi blev lidt overrasket over at skulle slæbe kufferterne op ad trapper på vejen. Hotellet og værelset var fint nok, så vi smed bagagen og fandt den nærmeste pizzaria. Det blev noget af en forestilling. Vi blev placeret med udsigt til pizzabageren, den eneste til hele restauranten. Jeg har aldrig set noget arbejde så hårdt, koncentreret og hurtig, som han gjorde. Men lige meget hjalp det, han blev stadig jaget af en gammel dame, der tilsyneladende ejede restauranten og selvfølgelig vidste alt om hvad kunderne ønskede, på trods af at tjenerne spurtede rundt i restauranten. Jeg bestilte noget salat som antipasti og en pizza Diablo med pepperoni som hovedret. Son ja slulle have en salat med tun og æg. De havde to vine at vælge imellem, en rød og en hvid, så jeg valgte 1/2l rødvin. Den fik jeg god brug for, for maden lod vente på sig. Imens var serveringen og pizzabageren underholdningen. Pludselig gik ovnen i stykker og det gav lidt panik i køkkenet. Det blev snakket højt, skuldrene blev løftet og armene rakt mod himlen, som om det skulle hjælpe. Det hjalp i hvert fald ikke på vor mad. Da vi havde ventet 45 min. rykkede jeg for maden og så begyndte der at ske noget i køkkenet. Lidt efter kom først pizzaen og Sonjas salat og derefter min forret. Ingen af delene var specielt gode. Jeg ville hellere have haft Sonjas salat. Tjeneren undskyldte ventetiden, men der var ingen rabat på regningen. Der kommer vi nok ikke igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar