Catania

Søndag, 3. april 2016

Jeg skal give den tyske radiospeaker forår, skal jeg. Her er blå himmel og omkring tyve grader. En dejlig morgen. Det skulle vise sig at være en aldeles fin morgenmad på hotellet, når man tager i betragtning, at man er i Italien. Vi fik endda æg og bacon og en fantastisk appelsinjuice lavet af øens blodappelsiner.
Vi startede på Elefantpladsen. Den hedder sådan, fordi der er en aldeles grim statue med en elefant med en obelisk på ryggen. Pladsen er omgivet af store bygninger lavet af sorte lavasten. Mere specielt end kønt. Lige ved siden af ligger Cattedrale di Saint’Agate, som er ganske fin indvendig. Man kan komme op og gå rundt om kuplen.

Det kan anbefales. Der er en god udsigt over byen, Middelhavet og især Etna. Det ryger konstant op af den, fra flere små huller. Det bliver virkelig sjovt at komme derop. Vi trissede videre ned i byen. Nede ved banen blomstrede nogle små træer og lidt længere henne var fiskemarkedet ved at lukke, men vi kunne stadig se nogle af Middelhavets frugter.

Catania har en af de største romerske amfiteatre, så den fortsatte vi hen imod. Den ligger noget klemt inde mellem husene. Man har vist ikke sat så stor pris på arkæologien tidligere, som man gør nu. Bunden er oversvømmet med meget klar vand, men den er faktisk ganske flot og der blev da også taget nogle billeder. Det var ved at blive frokosttid og det skulle vise sig at være lidt sværere at finde et sted at spise, end først forventet. Det, vi fandt, så hyggeligt ud, men der var kø. Det var under nogle skyggefulde træer, men det er ikke nødvendigt i april. Vi måtte sidde på en bænk og vente. En øl hjalp lidt på ventetiden, men der skulle vise sig, at en øl ikke var nok. Vi blev sat ved et bord og tjeneren satte sig ved siden af os og begyndte at læse op af menukortet. I sig selv ganske tiltalende og jeg kom da også til at bestille en tallerken sardiner, som jeg ikke havde planlagt. Så blev vi pludselig usynlige. Ligesom i går aftes. Der skete bare ikke noget. Alle andre fik serveret, hvad de havde bestilt. Vi sad bare og ventede. Det var først, da vi rykkede for maden, at de kunne se os og så kom min græske salat og de friterede sardiner.

Vi var egentlig lidt trætte, men vi gik alligevel op til Giardino Bellini-parken nord for hotellet. Parken var fyldt med buske, træer og byster af berømte mænd, men jeg lagde mig på en stribe græs på en skråning, med snuden lige op i solen. Dejligt. Nu ved jeg godt, at insekter er nødvendige for vor overlevelse på kloden, men de er altså irriterende, når man lige skal have en middagssøvn. Så vi fortsatte ned i byen igen. Snuppede lige en ispind på vejen. Det kunne jeg godt blive afhængig af. Jeg kunne også godt blive afhængig af Siciliens appelsinjuice. Det fås nok ikke bedre nogen steder. Jeg fik et glas og en kop kaffe nede omkring Elefantpladsen. Jeg havde også bestilt kaffe til Sonja, men glemte at sige, at det skulle være “Americano”. Derfor fik jeg en dobbelt espresso. Også en af de bedste, jeg længe har fået. Den krævede en del sukker. Selv den forhindrede mig ikke i at falde i søvn på hotelværelset bagefter. Jeg skrev lidt af denne dagbog og kl. 20 gik vi ud at spise. Sonja havde denne gang ikke ladet tilfældet bestemme, så hun fandt Trattoria I Vecchi Sapori da Maurizio. Det skulle vise sig meget bedre. Sonja bestilte en bønnesuppe og bagefter noget spaggettorør med sværdfisk. Jeg smagte det og det var virkelig godt. Jeg fik først blæksprutter med citron og det tages ganske bogstaveligt. Der var ikke andet, men det smagte fantastisk, ligesom den grillede sværdfisk til hovedretten. Alt sammen så hurtig serveret, så jeg end ikke nåede at drikke min halve liter husets hvidvin. Der blev dog tid til at forsøge at charmere sig ind på en toårig italienerinde. Det lykkedes til sidst. Faderen og moderen skiftedes til at gå med den lille dame rundt i restauranten. I Italien bliver børn forgudet.

Vi gik begge tilbage til hotellet, men jeg ville lige have en kop kaffe og en lille en ved siden af. Jeg blev placeret i “biblioteket” lige ved elevatoren. Det viste sig, at der var fest i restauransten. Festen startede åbenbart kl. 22, for der kom gæsterne. Lidt sent efter nordiske forhold, men her fester man om natten og sover i siestaen.