Taomina

Onsdag, den 6. april 2016

Jeg skal love for at vi får opmærksomhed til morgenmaden. Æg og en rigtig god bacon, helt sikkert ikke fra et penicilinsvin fra Danmark og så et glas af deres fantastiske blodappelsinjuice.

Det var sidste dag, hvor vi havde bilen.

Vi ville til Taomina lidt nord for Catania. Vi tog motorvejen. Taomina, og dens naboby, ligger på et lille bjerg, så den var nem at forsvare. Vi var heldige at finde en plads i en parkeringskælder. Det kan man ikke i højsæsonen. Byens hovedattraktion er et græsk amfiteater, som blev modificeret af romerne, så de kunne holde kampe derinde. Det er virkelig turen værd! Den er stor og har udsigt til bugten og byen nedenfor, men vigtigst er udsigten til Etna. Vi tog så mange skønne billeder af teateret og udsigten, så begge vore fotografiapparatet løb tør for strøm. Vi var blevet trætte og sultne, så lidt længere nede i byen fandt vi en meget tiltalende fortovsrestaurant, som derudover serverede økologisk mad fra Sicilien.

De var lige startet og var meget stolte af deres koncept, som vi selvfølgelig kunne billige. Sonja fik spaghetti med hummer og jeg blæksprutte med kartofler. Simpelt, men godt. Der var økologiske oliven til. Økologisk frugt et vigtigt, hvis man også spiser overfladen, ligesom æbler. Jeg er sikker på at sicilianerne ikke holder sig tilbage med giftsprøjten, hvis de synes, det er nødvendigt.

Der går en gondolbane ned til stranden, men den var lukket. Sæsonen er ikke startet, så vi måtte gå ned. Der er en lille bugt med stenstrand, men ude i bugten ligger øen “Bella Insula” og det var en meget smuk ø, set fra stranden, hvor vi havde bænket os for lige at slappe af efter turen ned. Jeg fik den lokale øl. Jeg er ikke vild med den. Jeg tror, de har puttet frugt, måske kirsebær, i den. Jeg foretrækker helt sikker den italienske øl, Nostra Azzurra.

Bølgerne fra Middelhavet skylder ind i bugten, rundt om Bella Insula og mødes mellem øen og fastlandet, hvor de har skyllet småsten sammen til en revle over til øen. Vi gik derover, men ikke uden at få våde fødder. Man skal betale 4€ for at se øen, som viste sig at være ombygget med trapper, små rum og terrasser. Det kan man ikke se fra fastlandet og det har bestemt ikke forskønnet øen. Murene og trapperne var lavet af øens sten. Formerne kunne godt ligne Barcelona's Gaudi eller den lille “stat” på Madeira.

Sonjas knæ kunne ikke bestige skrænten op til Taomina, så jeg gik selv for at hente bilen. Der var 252+43+63 trin op. Dertil skal lægges stejl vej. Jeg havde fået varmen, da jeg kom op. Parkeringstiden var lige udløbet og jeg forsøgte at finde en vej ned, men var ikke så nemt. Det viste sig nemlig, at jeg skulle køre OP i byen for at komme ned. Nu var jeg træt og ville bare hjem. Vi tog motorvejen og var vel hjem lidt over 18, lige tids nok til at vi kunne aflevere bilen rettidigt.

Jeg gik straks ned til gaden med hippierne (Via Penninello) og satte mig ind i Internetcaféen. Jeg følte helt hjemme i 70’erne. Servitricen havde tatoveringer på armene, ringe rundt omkring på kroppen og en lyserød nissehue. De spillede bluesmusik i højtaleren. Jeg startede på at skrive dagbog, men da Sonja kom gik vi til en restaurant ganske tæt ved, lige ved kirken. Den var virkelig god. Jeg fik en græsk salat til at begynde med. Jeg havde egentlig ikke behøvet mere, men så kom en kæmpe pizza. Den smagte godt nok, men jeg kunne slet ikke komme igennem den.

Jeg skulle lige tilbage til “hippiegaden” for at få en kop kaffe på restauranten fra i går. De har nemlig en fantastisk god kop espresso.  Der gik ikke længe før jeg var faldet i snak med den unge indehaver. Han forsøgte også kun at servere økologisk. Han dyrkede faktisk sine egne økologiske tomater. Han spiste ikke selv andre tomater. De var genmodificerede, mente han. Frøene kom fra Kina, så han har nok ret. Nu kom vi så ind på den sicilianske administration. Han mente, at vi, i Nordeuropa, havde meget bedre styr på administrationen og at vi ingen korruption har. Det har han sikkert nok ret i. Han mente, at det eneste der var at gøre med Sicilien var at bombe det hele. Lidt drastisk, men det mener du vel i overført betydning. Næhh, såmænd ikke, svarede han. Han var virkelig træt af Sicilien. Jeg rådede ham og alle sicilianere til at skabe en demokratisk revolution. Det så nu ikke ud til, at han mente, det var værd at forsøge. Det vil være umuligt at mobilisere et flertal, som socialistpartiet fik i Grækenland. Sicilianerne er ikke uddannede nok til at forstå deres situation. Deres stemme kan købes for nogle få dagligdags goder, som han fortalte, Berlusconi gjorde ude på landet. Hold folket i uvidenhed, armod og i religiøs tro. Så har du fuld kontrol over dem. Så kan de udnyttes uden, at de gør modstand.

Stakkels Sicilien