Torsdag, 7. april 2016
Nu sagde kroppen fra. Ikke flere strabaser. Jeg var træt, så jeg fik godt nok morgenmad, men lagde mig igen. Ved 12-tiden stod jeg op og gik ned på caféen og fik lidt kaffe. På vejen så jeg markedet. Sonja har lagt mærke til at der ikke er supermarkeder. Alle fornødenheder købes enten på markedet eller i små butikker, som f.eks. handler med rengøringsmidler. Jeg skrev gårsdagens dagbog på caféen sammen med en øl. Senere fik jeg noget brød af butterdej med skinke indeni. Karakteren mellem. Jeg brugte ret lang tid der, men hen på eftermiddagen gik Sonja og jeg op mod en vinforretning, som skulle uddele smagsprøver ifølge "Turen går til Sicilien".
Den havde middagslukket, så vi traskede lidt rundt i kvarteret. Magen til faldefærdig lort, skal man lede længe efter. Der findes intet, overhovedet intet, der er i orden. Selv en fodboldbane til børnene var tilgroet og der lå affald i hjørnet. Måske har min ven fra i går alligevel ret i, at det var bedre at bombe det hele. Da jeg kom tilbage til vinforretningen, viste det sig, at den havde store vintanke, hvorfra man kunne fylde sine egne flasker, men de delte ingen smagsprøver ud.
Jeg har set flere såkaldte vinbarer, så gik jeg på udkig efter dem. På vej op ad Etnea, som er hovedgaden, var jeg lige inde i en forretning og købe en T-shirt. Vinbaren Rasmatas viste sig at være den første jeg så, så jeg satte mig derind. Man kunne købe glas af forskellige vine, både røde og hvide, men jeg holdt mig til de røde. Det blev til fire glas og så vand for resten. Det var faktisk så hyggeligt, at jeg bestilte bord til aftensmaden. Køkkedet åbner, som alle andre steder, kl. 20. Så jeg aftalte, at Sonja kunne komme til spisetid. Hovedretten var to store fiskesteaks, men det var ikke tun. De smagte dejligt. Vi orkede ned ikke kaffe bagefter, men gik op på værelset.
Den havde middagslukket, så vi traskede lidt rundt i kvarteret. Magen til faldefærdig lort, skal man lede længe efter. Der findes intet, overhovedet intet, der er i orden. Selv en fodboldbane til børnene var tilgroet og der lå affald i hjørnet. Måske har min ven fra i går alligevel ret i, at det var bedre at bombe det hele. Da jeg kom tilbage til vinforretningen, viste det sig, at den havde store vintanke, hvorfra man kunne fylde sine egne flasker, men de delte ingen smagsprøver ud.
Jeg har set flere såkaldte vinbarer, så gik jeg på udkig efter dem. På vej op ad Etnea, som er hovedgaden, var jeg lige inde i en forretning og købe en T-shirt. Vinbaren Rasmatas viste sig at være den første jeg så, så jeg satte mig derind. Man kunne købe glas af forskellige vine, både røde og hvide, men jeg holdt mig til de røde. Det blev til fire glas og så vand for resten. Det var faktisk så hyggeligt, at jeg bestilte bord til aftensmaden. Køkkedet åbner, som alle andre steder, kl. 20. Så jeg aftalte, at Sonja kunne komme til spisetid. Hovedretten var to store fiskesteaks, men det var ikke tun. De smagte dejligt. Vi orkede ned ikke kaffe bagefter, men gik op på værelset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar