Stranden

Fredag, den 8. april 2016

Det var egentlig meningen, at vi ville til Saracusa, som ligger godt en times togkørsel sydpå, men da solen skinnede, bestemte vi os for at tage til stranden. Vi købte billet for 1€ pr stk og kørte ud til noget de kalder Kennedy. Appelsintræerne groede i rabatten og de duftede vidunderligt. Store hegn spærrede for adgangen til stranden. Her er stranden privat og så tidlig på sæsonen er ingen porte åbne. Vi gik langs vejen mod byen og efter 500 meter var der et hul. Restaurant og forlystelser var ved at blive gjort klar. På stranden kørte en bæltetraktor med en frontskovl og skubbede sand længere op på stranden.

Lidt længere henne lå en meget stille lille delfin. Måske var den faldet i søvn i solen. Eller også var den bare død. Stranden var ellers stort set tom. Enkelte gik hvileløst rundt. Stranden var ikke ryddet for diverse affald, der er skyllet op i løbet af vinteren, men det kommer sikkert. Vi lagde os tæt på vandet og nød at solen skinnede på os. Jeg forsøgte også at bade, men understrømmen var for kraftig. Efter en times tid vandrede vi videre ind mod byen. Vi fandt et hul ud til vejen langs stranden og lidt længere inde startede promenaden. Her satte vi os og fik noget at drikke.

Vi ville helt ind til domkirkepladsen, men for at komme derind skulle vi igennem Catanias favela, som min ven kaldte det. Det er til stadig forbløffelse, hvor dårligt alt (ikke) er vedligeholdt.

Det blev en dejlig spagettifrokost på Piazza del Dome. Hjemme på hotellet skulle jeg lige ligge en halv time. Det blev lidt mere, så Sonja var gået med for at få en kop kaffe. Jeg fortsatte til vinbaren over for hotellet, hvor jeg prøvede et par hvide sicilianske vine og en enkelt rød. Så var det tid til at få noget aftensmad. Vi gik ned i “Christianiagaden” til mine venner. Vi blev budt velkommen som ægte sicilianske venner.

Sonja fik salat af fennikel og appelsin og jeg norsk klipfisk. Det smagte rigtig godt. Vi har set det flere steder på markedet. Klipfisk holder sikkert også længere i varmen. Hovedretten var spaghetti til Sonja og oksesteak til mig. Igen meget vellykket. Som en ven af huset, trak de proppen op af en fin flaske rødvin, bare for at jeg kunne smage den. Den lå også flere klasser over de andre, som de havde serveret, uden at de var dårlige. Sonja var træt og gik hjem. Jeg blev og fik deres fine espresso og her serverer de en fadlagret grappa. Igen en aldeles fin oplevelse. Vi bød hinanden farvel og lovede at holde kontakt på e-mail. Jeg sender ham noget om økologi i Danmark. Så må han bruge Google Translate.